Vi er som lærere underlagt folketingets luner, og en af deres måder at kontrollere skolen og forme det "udkomne produkt" på, er gennem ændringer og vedtagelser af folkeskolens formålsparagraf. De første nedfældede regler opstod med kirkeordinantens om ”børneskoler” fra 1539, reformeret med anordningen om ”almueskoler” i 1814, igen i 1899. Endelige fik Folkeskolen sin første egentlige formålsparagraf i 1937, den er siden blevet ændret et utal af gange, og seneste bekendtgørelse er fra 2009.
Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009.
§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.
Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
Set ud fra et praktisk synspunkt opfyldes disse mål ved at give eleverne viden og dannelse gennem lysten og evnen til læring. Endvidere skal eleverne opdrages til at blive aktive og demokratiske medborgere i samfundet. Samtidig skal vi stimulere lysten til at tilegne sig evner og forberede dem til livet efter skolens trykker rammer. Globaliseringsprocessen, der blev frembragt af
Columbus, er stadig igang, derfor er det vigtigt at kende andre kulturers forudsætninger for problemløsning. Dette videreføres naturligt i inklusionsproblematikken som nu ikke blot omhandler elever med forskellige boglig evner, men også kulturelle. For at løse de mange opgaver der er forbundet med uddannelse og dannelse, er et tæt og velfungerende forældresamarbejde en forudsætning for succes.
